Sådan tager du et krav til inkasso - Gratis inkassobrev
Her kan du hente vores gratis skabelon til inkassobrev, som du kan bruge til at inddrive manglende betaling for dine kunder. Og så kan du blive klogere på, hvordan inkassoprocessen forløber.
Hent vores gratis skabelon til inkassobrev
Inkassobrevskabelon
Her kan du downloade vores gratis skabelon til inkassobrev. Du finder skabelonen på linket nedenfor.
Skabelonen skal blot færdigudfyldes med modpartens kontaktoplysninger og oplysninger om kravets størrelse.
Du kan også læse mere om, hvor mange renter, gebyrer og omkostninger du må opkræve.
Prøv også vores gratis procesrenteberegner, så du sikrer dig, at rentekravet opgøres korrekt.
Bemærk! At enhver brug af brevskabelonen er på eget ansvar.
Varsel inden inkasso
Inden et krav tages til inkasso, skal dette varsles.
Det gælder uanset om kravet overdrages til en autoriseret inkassopartner eller om man forestår inddrivelsen selv.
Hvis ikke der varsles behørigt om inkasso, kan man ikke opkræve de inkassoomkostninger som man ellers ville være berettiget til.
Et inkassovarsel skal blot være en orientering om, at kravet tages til inkasso, hvis ikke det betales.
Man kan med fordel indsætte et inkassovarsel i sine rykkere, så man sikrer sig, at der altid bliver varslet korrekt, inden kravet tages til inkasso.
Når der varsles inkasso, skal debitor have en betalingsfrist på 10 dage, inden kravet må overdrages til inkasso.
Hvad skal der stå i et inkassobrev?
Når et krav tages til inkasso, kan man sende et inkassobrev til den kunde, der skylder penge.
I inkassobrevet skal skyldneren have alle nødvendige oplysninger for at kunne vurdere kravets berettigelse.
Det vil sige, at det skal fremgå, hvad kravet vedrører, hvornår kravet er fremsendt (f.eks. fakturadato), samt hvornår eventuelle renter opkræves fra.
Derudover skal brevet indeholde oplysninger om kreditorens navn og adresse, så skyldneren kan se, hvem kravet gøres gældende af.
Endelig skal der fremgå en betalingsfrist på minimum 10 dage samt en orientering om, at der kan foretages yderligere inkassoskridt, hvis ikke der betales inden for den angivne frist.
Hvis man har opkrævet gebyrer og omkostninger, bør det fremgå tilstrækkeligt tydeligt af inkassobrevet, hvordan disse er opgjort. Er der f.eks. tale om rykkergebyrer, inkassogebyr eller inkassoomkostninger? Eller måske lidt af det hele.
Indeholder inkassobrevet ikke alle de nødvendige oplysninger, kan det have betydning for kreditors ret til at opkræve inkassoomkostninger. Det betyder dog ikke, at kravet bliver ugyldigt.
Hvor mange inkassobreve må man sende?
Der er som udgangspunkt ingen regler for, hvor mange inkassobreve, der må sendes, når først et krav er taget til inkasso.
Der skal dog gå minimum 10 dage mellem hvert brev.
Igen er det værd at nævne, at manglende overholdelse af 10-dages fristen ikke har den konsekvens, at kravet bliver ugyldigt. Men det kan have betydning for kreditors muligheder for at opkræve yderligere omkostninger.
Herudover kan der sendes lige så mange breve, som man lyster, og der må sendes både pr. brevpost, e-mail, sms og telefonopkald.
Det er dog vigtigt, at man sikrer sig, at benyttes korrekte oplysninger på skyldneren, da fremsendelse af inkassobreve til en forkert adresse, kan være et brud på databeskyttelseslovens regler.
For autoriserede inkassobureauer gælder det dog, at tilsidesættelse af reglerne, kan være i strid med god inkassoskik.
Inkassoselskaber må således ikke sende så mange inkassobreve, at der kan blive tale om chikane.
Hvor mange inkassoomkostninger kan man opkræve?
Som kreditor har man naturligvis krav på at få dækket nogle af de omkostninger man har ved at ens kunder ikke betaler.
Derfor er der i lovgivningen indeholdt flere muligheder for at opkræve renter, gebyrer og omkostninger, som en kreditor kan gøre brug af.
Inden et krav tages til inkasso, kan man opkræve rykkergebyrer og kompensationsbeløb. Du kan læse meget mere om, hvilke omkostninger, der kan opkræves lige her.
Herudover kan kreditor opkræve renter. Du kan læse mere om renter og finde en renteberegner lige her.
Hvor mange inkassoomkostninger man kan opkræve, afhænger af kravets størrelse, samt om man inddriver egne krav eller på andres vegne.
Der kan kun kræves omkostninger, som er rimelige og nødvendige. Hvis skyldner f.eks. gør indsigelse mod kravet, er der ikke længere nødvendigt at foretage inkassoskridt, og der vil derfor ikke længer kunne opkræves inkassoomkostninger.
Kreditor har dog fortsat krav på at få dækket de inkassoomkostninger, der er pålagt kravet før skyldner gjorde indsigelse.
Retslig inkasso
Inkassosager i fogedretten
Hvis skyldner ikke vil betale frivilligt, kan det være nødvendigt at sende kravet i fogedretten.
I fogedretten kan kreditor søge sig fyldestgjort i skyldnerens aktiver. Det vil sige, at man i første omgang kan foretage udlæg i skyldners ejendele.
Der kan bl.a. foretages udlæg i kontanter, fast ejendom, køretøjer, deposita, indestående på bankkonti, dyrt indbo, aktier og anparter mv.
Når kreditor har fået udlæg i skyldners aktiver, kan skyldner ikke længere disponere over aktiverne uden tilladelse fra kreditor. Skyldner kan f.eks. ikke sælge en bil, der er foretaget udlæg i, uden kreditors forudgående tilladelse.
Hvis kreditor har foretaget udlæg i skyldners aktiver, men skyldner fortsat ikke betaler, kan kreditor kræve aktivet solgt på tvangsauktion.
For at sende et krav i fogedretten, skal man bruge et fundament (også kaldet et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag), hvori kravets størrelse og berettigelse er fastslået.
Fundamenter kan være enten domme, gældsbreve, frivillige forlig, skylderklæringer, betalingspåkrav med påtegning mv.
Inkassosager i civilretten
Hvis ikke skyldneren vil anerkende, at han/hun skylder penge til kreditoren, kan det være nødvendigt at indbringe sagen for civilretten.
Det kan i nogle tilfælde også være nødvendigt at sende et inkassokrav i civilretten, selvom skyldneren ikke har bestridt kravet, men simpelthen for at opnå dom for kravet, så kravet efterfølgende kan sendes i fogedretten.
Inkassosager behandles som udgangspunkt på lige fod med almindelige civile sager. Men da mange inkassosager føres som såkaldte småsager, er de ofte noget simplere end øvrige sager.
Når en inkassosag har været behandlet civilretten, afsluttes sagen med, at der afsiges en dom.
Domme er bindene. Så når først kreditor har fået dom for sit krav, kan skyldner ikke længere bestride kraves berettigelse.
Med en dom for kravet kan kreditor sende kravet i fogedretten med henblik på at blive fyldestgjort i skyldnerens aktiver.
Du kan lave dit eget inkassobrev med vores gratis skabelon, som du finder lige her:
Hvis du vil vide mere om, hvordan du tager et krav til inkasso eller har du brug for hjælp til at opkræve et ubetalt krav, så er du velkommen til at kontakte os lige her.
