Som hovedregel: Nej.
Men det kommer an på, hvilken type lejemål, der er tale om.
I almindelige beboelseslejemål er lejeren stærkt beskyttet. En udlejer kan derfor ikke bare opsige, fordi man ønsker boligen ledig.
Der skal være en lovlig og saglig grund. Det kan for eksempel være, at udlejeren selv vil bruge boligen, at ejendommen skal nedrives, eller at der foreligger andre særlige forhold, som loven tillader.
Visse lejemål er dog frit opsigelige. Disse lejemål kan opsiges uden en gyldig grund. Faktisk uden en begrundelse overhovedet.
Læs mere: Alt du skal vide om lejelovens § 170 og § 171 – opsigelse af lejemål.
Selv hvis der findes en lovlig grund, er det ikke altid nok. Opsigelsen kan stadig blive tilsidesat, hvis den samlet set ikke er rimelig eller hvis den ikke opfylder de formelle betingelser.
Ved opsigelse på grund af eget brug ser man blandt andet på, hvor længe udlejeren har ejet ejendommen, og hvor svært det vil være for lejeren at finde en anden passende bolig.
En opsigelse uden en klar og lovlig begrundelse vil derfor ofte være ugyldig.
Læs mere om lejeret i vores FAQ – ofte stillede spørgsmål om lejeret.

Fortæl os hvad du har brug for hjælp til, så kontakter vi dig snarest muligt med en vurdering af dine muligheder.