Hvis du ønsker at gennemtvinge betaling af gæld fra dine skyldner, kan du med fordel sende kravet i fogedretten.
I fogedretten kan du bl.a. foretage udlæg i aktiver og indgå aftaler om betaling af gæld.
Læs med nedenfor og bliv klogere på, hvilke regler der gælder, eller kontakt os for at få en gratis vurdering fra en inkassoadvokat.
Fogedretten er den del af domstolssystemet, der gennemtvinger krav. Med andre ord er der tale om tvangsfuldbyrdelse.
Det kan f.eks. være krav på betaling, der er sikret ved dom eller en skyldnererklæring.
Men fogedretten behandler også sager om f.eks. udlevering af genstande eller udsættelse af lejemål.
På denne side beskriver vi, hvordan sager om fuldbyrdelse af pengekrav forløber.
Hvis du vil vide mere om udsættelse af lejemål via fogedretten, kan du gøre det på siden om huslejeinkasso.
Hvis man vil have behandlet en sag i fogedretten, skal man først have et fundament.
Et fundament – også kaldet et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag – er en dokumentation for kreditors krav mod skyldner.
Fundamenter kan være domme, originale skylderklæringer, frivillige forlig mv.
Når man har et fundament, kan man sende dette i fogedretten med en fogedrekvisition.
Man skal i den forbindelse opgøre sit samlede krav mod skyldneren og anmode fogedretten om at indkalde skyldneren til en udlægsforretning.
Hvis man endnu ikke har et fundament, skal man enten anlægge en civil retssag med henblik på at opnå en dom.
Hvis kravet er under 100.000 kr. og skyldneren ikke har fremsat indsigelse mod det, kan man i stedet sende et betalingspåkrav til fogedretten.
Et betalingspåkrav, der har været behandlet ved fogedretten – og fået påtegning – har samme bindende virkning som en dom.
Når man har indleveret en sag til fogedretten, vil skyldneren blive indkaldt til et møde i fogedretten.
Et fogedretsmøde kan godt afholdes på skyldnerens adresse, men langt de fleste fogedretsmøder afholdes i fogedretten.
Både skyldner og kreditor indkaldes til fogedretsmødet, men oftest vil kreditor deltage i mødet telefonisk.
Skyldneren kan ikke møde telefonisk, og skal derfor møde fysisk op til mødet. Der kan dog gives fuldmagt til, at en anden person kan møde på skyldnerens vegne.
Under fogedretsmødet vil kreditors krav blive opgjort, og kreditor vil få mulighed for at stille spørgsmål til skyldnerens økonomi og muligheder for at betale.
Kreditor kan i den forbindelse spørge ind til, om skyldneren ejer aktiver, der kan stilles til sikkerhed for kravet, og om skyldneren evt. kan tilbyde en afdragsordning.
Skyldneren har pligt til at svare på kreditors spørgsmål, og til at svare sandt.
Som kreditor kan det dog være en god idé, hvis man på forhånd undersøger, hvilke aktiver skyldneren ejer.
Kontakt os i dag og få en gratis vurdering af din sag.
Hvis skyldneren ejer aktiver, kan kreditor opnå sikkerhed for sit krav ved at foretage udlæg.
Et udlæg betyder, at skyldneren ikke må disponere over aktivet uden kreditors tilladelse.
Man må f.eks. ikke sælge en bil, hvis der er foretaget udlæg i bilen.
Der kan som udgangspunkt foretages udlæg i ethvert aktiv. De mest almindelige udlæg foretages i:
Der findes ingen udtømmende liste over, hvad der kan foretages udlæg i. Dog er det en forudsætning for udlægget, at der ikke er tale om et aktiv, der er nødvendigt for skyldnerens opretholdelse af et beskedent hjem.
Der kan heller ikke foretages udlæg i løn eller fremtidige erhvervelser.
Udlæg foretages til sikkerhed for skyldnerens betaling af kreditors krav.
I forbindelse med foretagelse af udlæg, vil der derfor ofte blive tilbudt en afdragsordning.
Så længere skyldneren betaler i henhold til den aftalte afdragsordning, kan kreditor ikke søge sig fyldestgjort i det udlagte aktiv.
Hvis skyldneren derimod ikke betaler, kan kreditoren begære det udlagte aktiv solgt på tvangsauktion.
Du kan læse mere om tvangsauktioner her.
Skyldnere der ikke ejer aktiver, der kan stilles til sikkerhed, erklæres insolvente i fogedretten.
Når en skylder er blevet erklæret insolvent, kan skyldneren ikke blive indkaldt til fogedretten igen i en periode på 6 måneder.
Kreditorer må derfor vente til udløbet af skyldnerens insolvenserklæring, før en ny sag kan sendes i fogedretten.
Hvis skyldnerens økonomiske forhold ændrer sig væsentligt i løbet af denne 6 måneders periode, kan kreditor dog alligevel anmode om, at skyldneren indkaldes til fogedretten på ny.
Det vil f.eks. være tilfældet, hvis skyldneren erhverver fast ejendom eller lignende.
Hvis en skyldner indkaldes til fogedretten efter udløbet af denne 6 måneders periode, kan skyldneren blive erklæret insolvens igen, hvis skyldneren fortsat ikke ejer aktiver.
Der er ingen øvre grænse for, hvor mange gange en skyldner kan erklæres insolvent.
Man kan ikke tvinge en insolvent skyldner til at betale med penge han/hun ikke har. Mange kreditorer må derfor væbne sig med tålmodighed, hvis deres skyldner er blevet erklæret insolvent.
Kontakt os for at høre mere om behandling af sager i fogedretten.