Gratis omkostningsberegner – Hvad koster en civil retssag?
I dette indlæg giver vi et overblik over de økonomiske aspekter ved at gennemføre en civil retssag. Og med vores omkostningsberegner kan du få et overblik over, hvor mange sagsomkostninger, der vil være ved at føre din sag.
Det er vigtigt at forstå de økonomiske konsekvenser ved at føre en retssag, inden man kaster sig ud i det. Det koster nemlig både tid og penge at være part i en retssag, særligt hvis man ender med ikke at vinde sagen.
Hent vores gratis omkostningsberegner
Beregn sagsomkostningerne i en civil retssag
Du kan downloade vores gratis omkostningsberegner på linket nedenfor.
Med denne kan du beregne de omkostninger der er forbundet med at føre en civil retssag.
Bemærk! At enhver brug af omkostningsberegneren er på eget ansvar.
Retsafgift og berammelsesafgift
Når man indleder en civil retssag, skal der betales en retsafgift til retten.
Senere i retssagens forløb – når sagen er berammet til hovedforhandling – skal der også betales en berammelsesafgift.
Disse afgifter varierer afhængigt af retssagens økonomiske værdi.
Med den nye retsafgiftslov fra 2021, blev reglerne ændret således, at retsafgifter altid udgør enten 750 kr. (for sager med en værdi på indtil 100.000 kr.), eller 1.500 kr. (for sager med en værdi på mere end 100.000 kr.).
Berammelsesafgifter betales kun i sager med en økonomisk værdi på over 100.000 kr., og fastsættes herefter på baggrund af sagens værdi, dog minimum 3.000 kr.
Du kan læse mere om retsafgifter på domstolenes hjemmeside.
Sagsomkostninger
Ud over retsafgiften og eventuelle syns- og skønudgifter skal parterne også dække deres egne sagsomkostninger, herunder advokathonorarer, udgifter til bevisførelse og andre omkostninger i forbindelse med retssagen.
Når sagen er afgjort, tilkender retten sagsomkostninger til den vindende part til dækning af de udgifter parten må have haft i forbindelse med sagen.
I de tilkendte sagsomkostninger indgår – ud over retsafgift, berammelsesafgifter og udgifter til syn og skøn – udgiften til advokatbistand.
Ud over udgiften til advokatbistand, kan der være øvrige omkostninger forbundet med en retssag, som f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, transportudgifter og andre uforudsete udgifter. Disse kan man ikke forvente at få erstattet.
Sagsomkostningerne tilkendes ud fra sagens økonomiske værdi med udgangspunkt i nogle faste takster, der kan findes på domstolenes hjemmeside.
Det er som udgangspunkt kun den vindende part, der får tilkendt sagsomkostninger. Og det er den tabende part, der bliver dømt til at betale disse.
Det er derfor vigtigt at overveje, at hvis man taber en retssag, kan man blive pålagt – ud over at sine egne omkostninger – også at dække modpartens omkostninger, herunder deres advokatudgifter.
Småsager
For sager med en økonomisk værdi på indtil 50.000 kr. – også kaldet småsager – gælder et særligt regelsæt.
Som udgangspunkt er alle sager med en værdi på under 50.000 kr. småsager, men sager med en værdi på under 50.000 kan godt behandles som en almindelige civil retssag, hvis parterne bliver enige om det, eller hvis sagen har et omfang, der gør at den ikke bør behandles som en småsag.
I småsager er det ikke nødvendigt for parterne at være repræsenteret af en advokat, og af samme årsag tilkendes der heller ikke så høje sagsomkostninger som i almindelige civile retssager.
Det betyder både, at man ikke kan forvente at få dækket alle sine omkostninger ved sagens behandling, men også at man ikke kan blive pålagt at betale lige så meget til modparten, hvis man ender med at tabe sagen.
Sagsomkostninger fastsættes efter en anden tabel end de civile retssager. Det kan du læse mere om på domstol.dk, hvor du også kan findes retterne omkostningstabeller.
Moms på sagsomkostninger
Hvorvidt sagsomkostninger tillægges moms, afhænger af, om den part, der vinder sagen – og skal have erstattet sine omkostninger – er momspligtig eller ej.
Hvis den vindende part er momspligtig (f.eks. en virksomhed) tilkendes sagsomkostninger uden moms, og hvis den vindende part ikke er momspligtig (f.eks. en privatperson) tilkendes sagsomkostninger med moms.
Dette skyldes, at en momspligtig part efterfølgende kan få fradrag for momsen på sine advokatudgifter, mens det ikke er tilfældet for den part, der ikke er momspligtig.
Det vil fremgå af dommen, hvorvidt de tilkendte sagsomkostninger er med eller uden moms.
Retsafgifter og berammelsesafgifter er altid uden moms.
Syn og skøn
I nogle sager kan det være nødvendigt med et syn og skøn.
Syn og skøn går ud på, at der indkaldes en sagkyndig ekspert – en skønsmand – til at vurdere de forhold i sagen, der ikke afhænger af en juridisk vurdering, men som kræver et sagkyndigt kendskab, som hverken dommere eller advokater kan bidrage med.
Omkostningerne forbundet med syn og skøn afhænger af omfanget og fastsættes på baggrund af en indstilling, som skønsmanden indsender til retten, og godkendes af sagens parter.
Der findes ingen vejledende takster til disse omkostninger, der fastsættes på baggrund af skønsmandens forventede tidsforbrug, uden hensyntagen til sagens værdi i øvrigt.
Udgifterne til syn og skøn lægges oven i de øvrige tilkendte sagsomkostninger, og skal ligeledes betales af den tabende part.
Hvis der skal afholdes syn og skøn i forbindelse med en retssag, kan det derfor medføre en betydelig forøgelse af sagens omkostninger.
Forlig og retsmægling
Der er altid en vis risiko forbundet med at føre en civil retssag.
Uanset hvor sikker man er i sin sag – og uanset hvad ens advokat har fortalt – er der altid en risiko for, at sagen ikke for det udfald, man forventer.
For at imødekomme denne risiko, kan man forsøge at indgå et forlig.
Indgår man et forlig, bør man forholde sig til sagens omkostninger i forbindelse med forliget. Parterne kan enten aftale, at den ene part betaler sagsomkostninger til den anden part, at ingen af parterne betaler omkostninger til den anden part, eller at det overlades til retten at træffe afgørelse om sagens omkostninger.
Hvis parterne overlader det til retten at træffe afgørelse om sagsomkostningerne i en forligt sag, vil retten kigge på forliget og vurdere, hvem der må betragtes som sagens vindende part, og derfor skal tilkendes sagsomkostninger.
Det er som udgangspunkt parterne selv – eller i praksis deres advokater – der skal stå for at forhandle et forlig på plads.
Men retten kan faktisk være behjælpelig ved at tilbyde parterne at deltage i retsmægling.
Retsmægling går ud på, at parterne mødes til et mæglingsmøde hos en neutral retsmægler, der enten er dommer eller advokat.
Her får parterne mulighed for at drøfte en forligsmæssig løsning på sagen, uden at det har betydning for udfaldet af den verserende retssag. Hvis parterne indgår forlig under retsmæglingen, afsluttes sagen, og hvis ikke, fortsætter sagen sin gang ved civilretten.
Retsmæglnig har ingen indflydelse på de tilkendte omkostninger, men man skal være opmærksom på, at der kan være forøgede udgifter til sin egen advokat, hvis denne også skal deltage i retsmæglingen.
Retshjælpsforsikring og fri proces
Selvom det kan være en dyr affære at være involveret i en civil retssag, findes der heldigvis nogle muligheder for at spare penge på sagens omkostninger.
Hvis man f.eks. har en retshjælpsforsikring, kan man få sit forsikringsselskab til at betale sagens omkostninger. En retshjælpsforsikring vil typisk være en del af enten en indboforsikring eller en erhvervsforsikring.
Det er advokaten, der skal sørge for at anmode forsikringen om at dække sagens omkostninger.
Hvis man ikke har en retshjælpsdækning, er der i stedet mulighed for at få dækket sagens omkostninger gennem fri proces. Ved fri proces er det statskassen, der betaler sagens omkostninger.
For at få fri proces kræver det, at man opfylder de økonomiske betingelser.
Uanset om man vil søge om retshjælpsdækning eller fri proces, skal der være rimelig grund til at føre sagen.
Hvis man får sine omkostninger dækket med enten retshjælp eller fri proces, får man dækket både udgifterne til sin egen advokat og til modpartens advokat, hvis man ikke får medhold i sagen.
Du kan opgøre de forventede sagsomkostninger med vores gratis omkostningsberegner, som du finder lige her:
Hvis du vil vide mere om omkostningerne ved at føre en retssag eller har du brug for hjælp til at føre sag, så er du velkommen til at kontakte lige her.
Ofte stillede spørgsmål
Sagsomkostningerne fastsættes på baggrund af sagens værdi og omfang.
Der tages udgangspunkt i domstolenes vejledende salærtakster.
Du kan overveje at indgå et forlig eller benytte dig af retsmægling som alternativer til en fuld retssag.
Desuden kan retshjælpsforsikring eller fri proces muligvis dække dine omkostninger, hvis du opfylder visse betingelser.
Hvis du taber sagen, kan du blive pålagt at betale ikke kun dine egne omkostninger, men også modpartens omkostninger, herunder deres advokatudgifter.
Hvis sagen ankes, tilkendes der også sagsomkostninger for denne del af sagen oveni de allerede tilkendte omkostninger.
Hvis landsretten ændrer byrettens afgørelse, ændres afgørelsen om fordeling af sagens omkostninger som udgangspunkt også.
Hvis du har vundet sagen i byretten – og du har haft retshjælp eller fri proces – har du fortsat retshjælpsdækning eller fri proces til landsretssagen.
Hvis du derimod taber sagen i byretten, skal du ansøge på ny.
