Konkurs er en måde at fordele en skyldners formue mellem kreditorerne på, når skyldneren ikke længere kan betale sin gæld.
Reglerne gælder både for privatpersoner og virksomheder. Det gælder altså både enkeltmandsvirksomheder, selskaber og fysiske personer.
Når skifteretten afsiger et konkursdekret, mister skyldneren råderetten over sine aktiver. Aktiverne samles i et konkursbo, og retten udpeger en kurator, som står for behandlingen af boet.
Konkurs betyder, at en skyldners formue fordeles mellem alle kreditorer.
Konkurs bruges, når skyldneren ikke længere kan betale sine forpligtelser. Den afgørende betingelse er insolvens.
En skyldner er insolvent, når vedkommende ikke kan betale sine regninger, efterhånden som de forfalder, og problemet ikke kun er midlertidigt.
Ved vurderingen ser man blandt andet på, om skyldneren løbende kan betale sine forpligtelser. Man kan også se på, om gælden samlet set overstiger værdien af aktiverne.
Både privatpersoner og virksomheder kan tages under konkurs, hvis insolvensen kan dokumenteres.
En konkurs starter med, at der indgives en konkursbegæring til skifteretten.
Begæringen skal indgives i den retskreds, hvor selskabet er registreret, eller hvor en personlig skyldner har bopæl.
Begæringen kan komme fra skyldneren selv eller fra en kreditor.
Hvis skyldneren selv indgiver begæringen, lægger skifteretten som udgangspunkt skyldnerens egen oplysning om insolvens til grund.
Hvis det er en kreditor, der indgiver begæringen, skal kreditor normalt kunne dokumentere sit krav og vise, at der er gjort forsøg på inddrivelse.
Konkursbegæringen skal som udgangspunkt indeholde oplysninger om navn, CVR-nummer, adresse, aktiver, passiver og kreditorer. Der skal også stilles sikkerhed for omkostningerne ved behandlingen af boet. Det er normalt 30.000 kr., eller 40.000 kr. ved Sø- og Handelsretten.
Når skifteretten har modtaget begæringen, bliver parterne indkaldt til et skifteretsmøde.
Hvis retten vurderer, at skyldneren er insolvent, afsiges der konkursdekret. Det betyder tre ting:
Skyldneren mister rådigheden over sine aktiver.
Der oprettes et konkursbo.
Der udpeges en kurator.
Konkursdekretet bliver offentliggjort i Statstidende, og kreditorerne får besked om at anmelde deres krav.
Kontakt os i dag og få en uforpligtende vurdering af din sag.
I skifteretten vurderer retten, om betingelserne for konkurs er opfyldt.
Ved en egenbegæring bliver ledelsen typisk bedt om at oplyse om virksomhedens økonomi, herunder aktiver, passiver og løbende aftaler.
Hvis der afsiges konkursdekret, mister ledelsen eller den personlige skyldner råderetten over aktiverne.
Fra det tidspunkt er det kurator, der tager over.
Ledelsen bliver samtidig fjernet fra registreringen hos Erhvervsstyrelsen.
Skifteretten udpeger som regel en kurator. Kreditorerne kan dog indkalde til kuratorvalg, hvis de ønsker en anden.
Retten kan også nedsætte et kreditorudvalg, som hjælper med at føre kontrol med kurators arbejde.
Kurator er en advokat, som skifteretten udpeger til at behandle konkursboet.
Kurators opgave er at sikre, at boet bliver behandlet korrekt, og at kreditorerne får mest muligt ud af de aktiver, der er tilbage.
Kurator skal blandt andet:
sikre og registrere boets aktiver
udarbejde åbningsstatus og senere oversigter
sælge eller realisere aktiverne
gennemgå kreditorernes krav
fordele pengene efter konkursordenen
afslutte boet med regnskab og udlodning
Kurator handler ikke for skyldneren. Kurator handler på vegne af boet og med hensyn til kreditorerne som helhed.
Kurator kan også undersøge, om der er dispositioner, som kan omstødes, eller om ledelsen kan ifalde ansvar.
Hvis kurator vurderer, at ledelsen har handlet groft uforsvarligt, kan kurator bede skifteretten om at pålægge konkurskarantæne.
Kurators salær fastsættes af skifteretten og betales af boets midler som et massekrav.
Når boets aktiver er gjort op, fordeles pengene mellem kreditorerne efter konkursordenen.
Konkursordenen er den rækkefølge, som loven fastsætter. Nogle krav bliver altså betalt før andre.
Fordelingen sker typisk sådan:
Massekrav (klasse 1)
Det er omkostninger ved behandlingen af boet, for eksempel kurators salær, revisorudgifter og nødvendige driftsudgifter. De dækkes før alle andre krav.
Rekonstruktionskrav (klasse 2)
Det er krav, der stammer fra forsøg på rekonstruktion, likvidation og andre forsøg på at undgå konkurs, samt retsafgiften for konkursbehandlingen.
Lønmodtagerkrav (klasse 3)
Det omfatter blandt andet krav på løn, feriepenge og anden godtgørelse for arbejde.
Leverandørkrav vedrørende visse punktafgifter (klasse 4)
Det gælder især krav om visse afgifter, for eksempel på øl, vin og tobak.
Simple krav (klasse 5)
Det er almindelige usikrede krav, for eksempel leverandørgæld og usikrede banklån. Det er ofte her, mange kreditorer ender, og dividenden er tit begrænset.
Efterstillede krav (klasse 6)
Det er blandt andet renter, der er løbet på efter konkursdekretet, bøder og visse gaveløfter.
En lavere klasse får først penge, når den højere klasse er dækket fuldt ud.
Hvis der ikke er penge nok til alle krav i samme klasse, fordeles beløbet forholdsmæssigt mellem kreditorerne i den klasse.
Det er en god idé at kontakte en advokat, så snart der er alvorlige tegn på betalingsproblemer.
Jo tidligere man søger rådgivning, jo bedre muligheder er der som regel for at undgå fejl og begrænse skaden.
En advokat kan blandt andet hjælpe med at:
vurdere, om virksomheden er insolvent
afklare, om rekonstruktion kan være en mulighed
sikre, at ledelsen overholder sine pligter
mindske risikoen for ansvar og konkurskarantæne
forberede en korrekt konkursbegæring
rådgive om ansatte, kunder og kontrakter
hjælpe personlige skyldnere med at forstå reglerne om trangsbeneficiet og gældssanering
Det vigtigste er ofte at reagere i tide.
Tidlig juridisk rådgivning kan være med til at beskytte både virksomheden, ledelsen og kreditorerne, og den kan mindske risikoen for forhastede eller uheldige dispositioner.