Civilretten
Når en kreditor ikke får betaling for en faktura, starter sagen som regel med rykkere og udenretlig inkasso.
Hvis skyldner stadig ikke betaler, og kravet skal gøres retskraftigt, er der normalt to veje videre: betalingspåkrav i fogedretten eller en civil retssag.
Valget afhænger især af to ting: kravets størrelse og om skyldner gør indsigelser.
Hvornår overgår en inkassosag til civilretten?
Et betalingspåkrav kan bruges, når kravet højst er 100.000 kr. i hovedstol. Renter og omkostninger tæller ikke med. Ordningen bruges kun, hvis der ikke forventes indsigelser.
Fogedretten forkynder betalingspåkravet for skyldner. Hvis skyldner ikke gør indsigelse inden 14 dage, får betalingspåkravet 2. påtegning. Herefter har det samme virkning som en dom.
Er kravet over 100.000 kr., eller gør skyldner indsigelse, kan sagen ikke fortsætte som betalingspåkrav. I så fald skal sagen anlægges som en civil sag.
Sager under 100.000 kr. behandles som udgangspunkt efter den forenklede proces, også kaldet småsagsprocessen. Det er en enklere måde at føre retssag på.
Grænsen på 100.000 kr. følger også af retsplejelovens § 400. Her fremgår det, at reglerne i kapitel 39 om den forenklede proces gælder for krav uden økonomisk værdi og for krav med en værdi på højst 100.000 kr.
For boligretssager er grænsen lavere. Her er beløbsgrænsen 50.000 kr.
Hvad betyder skyldners indsigelse i en inkassosag?
En indsigelse opstår, når skyldner bestrider kravet.
Det kan for eksempel være, fordi varen er mangelfuld, arbejdet ikke er udført korrekt, eller prisen er forkert. Der findes ikke nogen bagatelgrænse. Selv mindre uenigheder kan være en indsigelse.
Indsigelsen kan gælde hele kravet eller kun en del af det.
Når der er indsigelser, skal inkassoforløbet som udgangspunkt sættes på pause. Der må ikke lægges flere inkassoomkostninger på, og sagen skal sættes i bero, indtil indsigelsen er behandlet.
Kreditor bør derfor hurtigt tage stilling til indsigelsen og svare skyldner.
Hvis indsigelsen klart er ubegrundet, kan inkassosagen fortsætte. Det kan for eksempel være, hvis skyldner påstår at have betalt, men ikke kan dokumentere det.
Kan indsigelsen ikke bare afvises, bør kreditor sende en opgørelse over kravet uden inkassoomkostninger og samtidig oplyse, at sagen vil blive sendt i retten, hvis der ikke betales.
Fastholder skyldner sin indsigelse, kræver sagen som udgangspunkt en civil retssag.
Er kravet under 100.000 kr., kan sagen ofte behandles efter den forenklede proces. Man skal dog være opmærksom på, at retten kun dækker en del af advokatomkostningerne i småsager.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Fortæl os hvad du har brug for hjælp til, så kontakter vi dig snarest muligt med en vurdering af dine muligheder.
Hvornår skal en inkassosag anlægges som civil sag?
En inkassosag skal anlægges som civil sag, når mindst én af disse situationer er opfyldt.
Kravet er over grænsen for betalingspåkrav
Hvis hovedstolen er over 100.000 kr., skal sagen anlægges ved stævning i civilretten.
Skyldner gør indsigelse
Betalingspåkrav kan kun bruges, hvis der ikke er eller forventes indsigelser. Er kravet omtvistet, skal der anlægges sag ved retten.
Sagen er for kompleks
Selv hvis kravet er under 100.000 kr., kan retten beslutte, at sagen ikke skal køre som småsag. Det gælder for eksempel, hvis sagen har flere parter, kræver omfattende syn og skøn eller forventes at føre til en længere hovedforhandling.
Det er en boligretssag over 50.000 kr.
Ved boligretssager er beløbsgrænsen som nævnt 50.000 kr.
I civilretten kaldes kreditor for sagsøger, og skyldner kaldes sagsøgte.
Sagens værdi fastsættes ud fra påstanden i stævningen. Renter og omkostninger regnes ikke med.
Hvordan forløber en inkassosag i civilretten?
En inkassosag i civilretten følger de almindelige regler for civile sager.
Først vurderes sagen. Her ser man på beviser, indsigelser og mulighederne for at indgå forlig. Mange sager forsøges løst, før der bliver anlagt retssag.
Hvis sagen ikke kan løses, udarbejdes en stævning. Den indleveres via domstolenes portal, minretssag.dk.
Når stævningen er sendt, får sagsøgte normalt 2 til 4 uger til at indlevere svarskrift. Hvis sagsøgte ikke svarer, kan retten afsige udeblivelsesdom. Den kan bruges som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.
Derefter følger forberedelsen. Parterne udveksler processkrifter og beviser. I småsager hjælper dommeren mere aktivt med sagens forberedelse, og parterne kan ofte føre sagen uden advokat.
Til sidst kommer hovedforhandlingen. Her fremlægger parterne sagen, og eventuelle vidner bliver afhørt.
Efter hovedforhandlingen afsiger retten dom. Dommen kan normalt ankes inden fire uger. Når dommen er endelig, kan den bruges som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.
Småsagsprocessen er lavet til enkle og overskuelige krav. Dommeren vejleder parterne, og reglerne er mere enkle end i almindelige civile sager.
Hvad sker der efter dom i en inkassosag?
Når der foreligger en dom eller et betalingspåkrav med 2. påtegning, har kreditor et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.
Det betyder, at sagen kan fortsætte i fogedretten.
Kreditor kan også registrere debitor i et kreditoplysningsregister som RKI eller Ribers, men først når der foreligger en skylderkendelse, dom eller et tilsvarende grundlag.
Hvis dommen ikke bliver opfyldt frivilligt, kan kreditor sende sagen i fogedretten.
Her bliver dommen håndhævet i praksis. Skyldner bliver indkaldt til møde, hvor økonomien gennemgås, og hvor der eventuelt kan laves en afdragsordning.
Møder debitor ikke op, kan fogedretten træffe beslutning om fremstilling ved politiet.
Få hjælp til inkassosager i civilretten
Inkassosager, der ender i civilretten, kan være både tidskrævende og komplicerede.
Kreditor skal ikke kun have styr på rykkere, påkravsbreve og betalingspåkrav. Det er også vigtigt at vælge den rigtige proces ud fra kravets størrelse og eventuelle indsigelser.
Den forenklede proces gør det lettere at føre mindre sager uden advokat.
Er sagen større, tvistet eller mere kompleks, kan det være en klar fordel at få professionel hjælp.
En advokat eller et autoriseret inkassofirma kan blandt andet hjælpe med at vurdere indsigelser, udarbejde stævning, bruge minretssag.dk og føre sagen i både civilretten og fogedretten.